Vildkanin

Vildkaninen hører som haren ikke til gnaverne men til ordenen "støttetandede". Det betyder at de bag de øverste fortænder har to ekstra tænder. Vildkaninen har kortere bagben end haren, men minder ellers meget om denne. Kaninens ører er forholdsvis korte. De når kun ud til snudespidsen, mens harens når 2-3 centimeter udenfor. Vildkaninen vejer 11/2-2 kg.

Vildkaninen forekommer i Sønderjylland, på Lolland og Bornholm samt en række mindre øer. Alle Vildkaninbestande i Danmark stammer oprindelig fra udsætning.

Kaniner foretrækker sandjord, men kan også træffes på let lerjord. De findes især hvor åbent trræn veksler med hegn, krat eller småskove, men træffes også i skov.

Deres føde er i vid udstrækning landbrugets dyrkede afgrøder, hvor de kan anrette betydelige skader.

Kaniner lever i kolonier og graver gange i jorden, ofte hele komplekser med flere udgange. I tæt bevoksning lever de undertiden helt eller delvis over jorden.

Ungerne er ved fødslen nøgne og blinde. De anbringes i en rede ,der fores med strå og uld, som hunkaninen plukker af sin bug. Kaninen har stor formeringshastighed. Drægtighedstiden er 30 dage, og der er 2-10 unger i et kuld.

Klassifikation:

10 Rige: Dyr (Animalia)

Række: Rygstrengsdyr (Chordata)

Klasse: Pattedyr (Mammalia)

Orden: Støttetandede (Lagomorpha)

Familie: Harefamilien (Leporidae)

Art: Oryctolagus cuniculus